Vinteren Anno Domine 484

Andrés

En nabo til Westmoor, ridderen Sir Bruce of Grimshallow, har i løbet af efteråret givet nogle 2. og 3. sønner til nogle af sine bønder lov til at dyrke jorden og slå sig ned i de forfaldne og forladte gårde i landsbyen der hører under det ruinerede Westmoor. Dette dog uden at løsne dem fra deres fæste og på den måde forsøger han ved at vinde hævd at lægge landsbyen og jorden til sine egne. Andrés for nys om sagen og forsøger at få Sir Ector til at indbringe sagen for Jarlen. Sir Ector bliver ved at udskyde forehavendet, men har dog lovet at gøre noget ved det.

Efter den sviende tort i mødet med bjørnen må Andrés dog sande at han ikke har kræfter til at forfølge sagen og presse yderligere på hos Sir Elad, før han har fået kræfterne tilbage. Men hjælpen kommer fra en uventet kant idet en anden adelsmand, Sir Alex, der har et horn i siden på Sir Bruce, ønsker at lægge sagen til sit eget gamle søgsmål om retten til at drive jagt i en skov der adskilles deres to godser. Andrés udnytter sine talegaver til at overbevise Sir Ector om denne mulighed for at tjene en retfærdig sag, og antyder samtidig, meget diskret og subtilt, at Sir Ector også selv vil vinde gunst hos både Jarlen og den velhavende Sir Alex ved at være på det vindende hold.

Sagen kommer for Jarlen der hører parterne men dog lader sin afgørelse vente på sig. Sir Ector har i et velvilligt øjeblik lade forstå at han ser to gunstige mulige udfald. Enten at Sir Bruce bliver pålagt at betale en bod og dermed beholde jorden eller at han må opsige de unge fæsteres forpligtelser mod ham og tillade dem at få fæste ved Westmoor. Sir Bruces er i likvide vanskeligheder og det stiller umiddelbart en udsigt for at Andre kunne få nye fæstere. Ved retsagen får Andrés dog den grumme forudanelse at han ikke har hørt det sidste til Sir Bruce og at frustrationen over sagen fra Sir Bruces side kun i meget ringe omfang vendes mod Sir Ector og Sir Alex men næsten udelukkende drejer sig om den snothvalp til Væbner Andrés.

Under de efterfølgende samtaler på Sir Alex gods mister Andrés fuldstændig mælet første gang han ser den, både i velstand og skønhed, uopnåelige datter Ginny. Det lykkedes ham dog at lade forelskelsen forblive umærket hos den hjælpsomme nabo, men sukkene er mange og lange i tiden efter og Andrés prøver ihærdigt at komme på en ny undskyldning til at besøge godset.

Drogo

Et spændende efterår lakkede mod enden for Drogo. For første gang havde han uden sin ridder været i kamp, og det sammen med to gode venner. Hans stolthed var dog ramt. De havde sammen fældet det store bæst af en bjørn, men han havde to gange ramt ved siden af med sin lanse. Fast besluttet på at det ikke måtte ske igen, brugte han al sin fritid på at øve sig på hesten med lansen. Når Sir Guy tog ham med på ture ud i området, sørgede han for at komme forbi Woodford så ofte som muligt Han vidste at som arving var den en dag ham der stod for området, og han ønskede at føre så mange samtaler med sin mor som muligt. Formålet var at komme til at lære mulighederne og begrænsningerne i hans land at kende, så han ville kunne få mest muligt ud af det rent økonomisk.

Udover lansen blev den sparsomme fritid ofte brugt sammen med hans gode venner både i træningen, men også når der en sjælden gang imellem blev tid til at kaste terninger sammen med Gilbert. Drogo kunne dog godt mærke at når sneen dækkede landskabet og gjorde det umuligt at komme ud fra borgen blev han hurtigt rastløs. Han var ikke skabt til at sidde og snakke, eller flirte med tjenestepigerne. Han ønskede at ride ud og kæmpe og vise sit værd på slagmarken.

Gilbert

Vinteren gik forholdsvist roligt for Gilbert. Gilbert måtte være steget i den ellers så genstridige Sir Edward agtelse, for da ridderen i løbet af vinteren en slem forkølelse, bad han Gilbert om at varetage en stor del af hans ansvar godset. Der var ingen større konfrontationer med folk udefra. Den største konflikt som Gilbert måtte løse var en strid mellem to bønder, der ikke kunne blive enige om hvor stor en medgift der skulle til i forbindelse med et giftemål mellem deres børn. Gilberts blotte tilstedeværelse var nok til at få parterne til at enes.

Den smule fritid Gilbert havde brugte han enten sammen med hans venner eller på at træne hans nye jagtfalk som han havde købt for de penge han havde vundet fra Drogo i terningspil.

Vinteren Anno Domine 484

GPC Silkeborg saksdebel saksdebel